Leropgave uge 44 - 47

Leropgave

Opgaven:

Ud fra ét af Louis Jensens utallige firkantede historier, skal der  laves 2-3 skitser til en billedkrukke. Skitserne skal efterfølgende udføres i  rødler. Når forløbet er overstået, skal disse skitser brændes med. Herefter udvælges én af de tegnede skitser, og denne laves i stentøjsler som værende den endelige krukke (i stentøjsler nr 1154).

Materialer:

Til skitserne anvendes rødler, og til det færdige emne anvendes stentøjsler 1154.

Skeer, knive, slynger, kagerulle, avispapir, 9 mm. gipsonitplade, kavalette.

 

Min historie:

 

 Mine skitser i rødler:

 

 

 

Den endelige billedkrukke i stentøjsler:

 

 

Fakta om ler:

Der findes 10 forskellige slags lertyper, hvor rødler er den mest anvendte i folkeskolen, da den kun ca. 2 kr. kiloet. Rødler og blåler findes alle steder i den danske natur. 

Rødler er karakteriseret ved dens flotte røde farve, når det brændes. Det kan desværre nemt knække, hvis det ikke får lov til at tørre langsomt.

 

Stentøjsler består af ler der er blandet med granuleret brændt ler (charmotte). Denne type ler koster ca. 6-7 kr. kiloet, og der findes 20 forskellige slags, alt efter hvor meget charmotte der blandes i. Den vi vil anvende hedder 1154. Denne type ler kan holde til rigtig meget, og kan anvendes til Raku (800-900 grader) Lertøjsglasur (1020 grader) og Stentøjsglasur (1260-1280 grader)

 

Tørring:

Småemner tåler hurtig tørring, mens større emner kræver langsommere tørring. Ler svinder væsentlig meget med tørring. Emnet stilles på et stykke avispapir på en gipsoniteplade, hvor et stykke plastik lægges løst henover.

Tørretiden afhænger af så mange faktorer (luftens fugtighed, rummets temperatur, luftcirkulation, skulpturens størrelse mm.), at der ikke kan sættes en endegyldig tids på processen. Langsom og fuldstændig tørring = bedste resultat.  Ler er først tørt, når det ikke længere føles køligt at røre ved (Husk det er meget skrøbeligt, når det ikke er helt tørt!) 

 

Brænding og pakning af ovn:

Der anvendes silimanitplader (13-22 mm.) og afstandsstykker (runde søjler i forskellig længder).

Ved små emner op til 2 kilo bruges tynde plader, ved større emner bruges kraftigere plader. Trepunktunderstøttelse med afstandsstykkerne sikrer, at pladerne ikke vipper. Husk det ”nederste lag” = afstandsstykker, så varmen kan cirkulerer.

Når ler brændes, ændres dets fysiske egenskaber. Det går fra at være ler til at blive til skærv.

(porcelænsler brændes ved 1300 grader, hvilket også er maximum for ovnene.) 

 

Lertøj (rødler/blåler): Forglødning à 960 grader. Glasur brænding à 1020 grader, højest 1100 grader.

 

Stentøj (1154): Forglødning à 960 grader (1000 grader). Glasur brænding à 1260 grader, højest 1280 grader.

 

Didaktiske overvejelser i forbindelse med undervisning:

PowerPointet med billedkrukker gennem tiden, samt info om Louis Jensen er tænkt, så eleverne opnår lidt baggrundsviden om tema og forfatter. Forforståelse er en vigtigt del, da det kvalificerer deres arbejde. Dernæst er det godt for nogle elever at se tingene visuelt som inspiration.

At tegne skitserne kvalificerer elevernes udtryksmæssige virksomhed, via fantasi og forestillingsevne. Eleverne skulle tegne flere forskellige skitser, da dette kvalificere deres analytiske virksomhed, via refleksioner.

Rødlerskitsen tager tid, men er nødvendig i processen, samt at give kendskab til selve materialet.

Den afsluttende billedsamtale er nødvendig, selvom den tager en del tid. Men tiden er givet godt ud, da det kvalificerer elevernes proces, samtidig med at det motiverer dem, når de skal vise deres billedkrukke frem for de andre.

---